søndag den 23. september 2012

Skønt....

med en solrig septembersøndag!

Søndagen er selvfølgelig blevet brugt så meget som muligt i haven.
 Jeg fik slået græsset og luget ukrudt. Så fik jeg flyttet en stor Hosta ud af et bed og sat min slotsrose "Carcassonne" i bedet i stedet for. Den står nu i selskab med Drejeblomst,  lys og mørk Høstanemone, valmue, opstammet Syren, mørk Skt. Hansurt, Kattehale, "Fairy" rose, lavendel, Akeleje og Krybende læbeløs og Prydjordbær som bunddække. Desuden forårsløg.

Jeg fik taget lidt frø fra mine Lupiner og Morgenfruer og lagt dem til tørre, sammen med de frø jeg har fået fra min søsters Marmelukærmer...Se iøvrigt lige den yndige frøkapsel! Den ligner en lille knap...

Jeg fik også pillet en masse småplanter fra Krybende Læbeløs og Primula op af græsplænen...
Nu står de og hygger sig i bedene rundt omkring....


Jeg fik tømt udtjente sommerblomster ud af krukkerne og dem der holder ved lidt endnu røg i væksthuset. Så kan jeg glæde mig over dem lidt endnu.... =0)

Et lille kig til de såede stauder viste at Stokrosen "Halo Cream" nu også er kommet op...dejligt...Så skøn bliver den forhåbentlig...(billedet er lånt hos FrøTorvet, hvor frøene også er købt)

Håber alle har nydt dagen og solen ligeså meget som jeg... =0)



3 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Sikke meget du har fået udrettet idag, dejligt.
    Dejlige billeder af små nye plantebørn :)
    Og dagen i dag er skam nydt meget, dog ikke i sol,mest overskyet+ lidt vand og ikke så meget i haven, men på tur med gode veninder :)

    SvarSlet
  3. Ja, det var simpelthen dejligt med så skøn en søndag....tiltrængt! Sikke alt det man får udrettet... =0)
    Det lyder, trods lidt smådryp, også til at søndagen var dejlig på Sjælland...selskab af gode veninder går man ikke fejl af...uanset vejret =0)

    SvarSlet