søndag den 30. september 2012

SØNDAGEN.....

og det skønne vejr bliver nydt i naturen og haven....Jeg startede dagen med en frisk gåtur, nød min morgenkaffen med en nybagt bolle og trissede derefter ud i haven.... her er endnu mange ting der skal ordnes!
Jeg er stadig igang med at tømme sommerblomster ud af krukkerne, så det kan jeg jo passende fortsætte med idag.... Jeg er også i fuld gang med at indsamle frø, tørre dem og få lagt dem til side eller sået. Der skal  luges småukrudt i alle de nye bede en sidste gang inden de får lov til at passe sig selv i vinterperioden.
Jeg skal ha' taget rødbeder op og ha' dem syltet, så vi har til det meste af vinteren...MUMS! Tænker også at mine Dahlia knolde skal op idag og gemmes væk indtil foråret....måske græsset også lige skal løbes over...nu må det godt snart stoppe med at gro sådan! =0)
Lige lidt billeder fra haven idag.....

Det her bed, som jeg lavede i foråret, fungerer bare rigtig godt allerede....og når de to lyserøde Geranium og Prydjordbær får rigtig fat og giver lidt farvespil i bunden og den lyserøde Digitalis giver højde og farve der, så bliver det rigtig kræs..... Glæder mig!

Lidt små svampe....


Min Peace blomstre endnu....



Hmm....hvad er det for en plante???....den er blevet flyttet et par gange og har måske derfor ikke haft blomster...er ved at sløjfe det bed den står i, så den står overfor endnu en flytning, hvis altså det er en plante der skal blive i haven......

Skønne Willestrup blomstre også endnu omend den hænger lidt med næbbet pga. alt den regn....

En lille Primula har taget fejl af årstiden!

Morgenfruerne lyser så dejligt op her i efteråret.....

Augusta Luise står på spring med endnu en blomstring....



Ønsker skøn søndag til alle =0)

fredag den 28. september 2012

PAKKEPOSTEN......

kom igår med en dejlig pakke! Gæt engang hvad der er i?? ;0)


Jeps.... stauder!.....Det måtte simpelthen bare prøves.... =0)

1 stk. Dicentra formosa 'Aurora' , Småhjerte, hvid
1 stk. Dicentra formosa 'Bacchanal' ,Småhjerte, rosa
1 stk. Echinacea purpurea 'Sunset', Solhat
2 stk. Geranium 'Melinda', Storkenæb
1 stk. Lathyrus latifolius 'Pink Pearl' 
1 stk. Rodgersia 'Chocolate Wings', Bronzeblad, mørkt løv, rosa blomst
1 stk. Salvia nemorosa 'Pink Friesland' 
1 stk. Sidalcea 'Wine Red' Silkekatost
1 stk. Aquilegia vulgaris 'Clementine White', Akeleje, dobbelt

Efter lige at ha' kommet sig lidt efter rejsen, er stauder nu kommet i jorden rundt omkring i bedene.... Spændende =0)
Nu MÅ jeg altså også lige styre min trang til at købe flere stauder!! Det pibler nemlig frem i væksthuset, hvor alle de nysåede stauder står....


Røllikerne vokser støt...

Moskus Katost...

Salvie (egen høst)

Man kan liiiige ane en lille bitte Solhat...

Kæmpe Valmuer...

Silverfalls (egen høst) Altså ikke nemt at se, MEN de er der =0)

Nu står den på fredagshygge!.... 

Med ønsket om en fantastisk haveweekend til jer alle =0)

Rikke

søndag den 23. september 2012

Skønt....

med en solrig septembersøndag!

Søndagen er selvfølgelig blevet brugt så meget som muligt i haven.
 Jeg fik slået græsset og luget ukrudt. Så fik jeg flyttet en stor Hosta ud af et bed og sat min slotsrose "Carcassonne" i bedet i stedet for. Den står nu i selskab med Drejeblomst,  lys og mørk Høstanemone, valmue, opstammet Syren, mørk Skt. Hansurt, Kattehale, "Fairy" rose, lavendel, Akeleje og Krybende læbeløs og Prydjordbær som bunddække. Desuden forårsløg.

Jeg fik taget lidt frø fra mine Lupiner og Morgenfruer og lagt dem til tørre, sammen med de frø jeg har fået fra min søsters Marmelukærmer...Se iøvrigt lige den yndige frøkapsel! Den ligner en lille knap...

Jeg fik også pillet en masse småplanter fra Krybende Læbeløs og Primula op af græsplænen...
Nu står de og hygger sig i bedene rundt omkring....


Jeg fik tømt udtjente sommerblomster ud af krukkerne og dem der holder ved lidt endnu røg i væksthuset. Så kan jeg glæde mig over dem lidt endnu.... =0)

Et lille kig til de såede stauder viste at Stokrosen "Halo Cream" nu også er kommet op...dejligt...Så skøn bliver den forhåbentlig...(billedet er lånt hos FrøTorvet, hvor frøene også er købt)

Håber alle har nydt dagen og solen ligeså meget som jeg... =0)



lørdag den 22. september 2012

Næææh, iiiiihh & ååååh......

...mine første små spirer er kommet op!

Rølliker: "Flower Burst", Red shades...

Nu skal de bare passes og plejes.....

og så kommer de forhåbentligt til at tage sig sådan ud :)
Frøene er købt på Frøtorvet

Skøn lørdag til alle jer havenørder derude.... Håber solen er med jer ;)

onsdag den 19. september 2012

Gyldne sensommerglæder.....

Når man har en have med en del nyanlagte bede som min, hvor stauderne først rigtigt blomstre fra næste sommer, så er Morgenfruerne altså bare skønne at kigge på.....











tirsdag den 18. september 2012

Stadig.....

lidt blomster tilbage i haven. Omend præget af efterårets komme. Vi bor på en bakketop og med åbne marker som genbo, så her raser vinden virkelig i denne tid. Det går desværre lidt udover blomsterne, så jeg er så småt begyndt at sætte dem ind i væksthuset, så jeg kan nyde dem lidt endnu....

Her er lige lidt sensommerbilleder taget idag imellem bygerne.... =0)

En lille yndig blomst på en af vandplanterne...

Nåh ja, en kollega fortalte om de små mørke "Japanske Ahorn" de  havde på bud i KIWI i denne uge....nu er denne skønhed min!


Idag var den den første blomst på min Hibiscus sørme også sprunget ud...der er bare SÅ mange knopper, der venter på lidt sol...håber de når det!...

Min "Midnight Blue" står også med mange knopper.....


Jordbærplanterne som vi fik af min søde svigermor Annie i foråret nåede at give lidt jordbær i år...Nu er de på vej ud af højbedet...



Der er bare vildt mange aflæggere...Idag har jeg fået dem plantet i den anden ende af højbedet og rundt omkring højbedet også...Mums til næste sommer! 


En Hedera i sensommerfarver....


Hortensia i sensommerdragt...



Husløg - dem skal jeg ha' flere af!







Fra min nye bed....tror nu det bliver helt okay med Parykbusken, Duehovede og imellem dem Solhat "Magnus" som jo er pink....skal lige ha' fyldt lidt på bunden....


Næææh....så var der sørme lige en enkelt lille bitte blomst på min Uægte Jasmin...


Se lige alle de små perler og diamanter på denne Tallerkensmækker efter en byge...smukt!




Smukt forfald.....

Utroligt alt det nye man opdager hver dag i haven!