tirsdag den 29. april 2014

Idag får i en rundtur....

...her fra vores have, som uge for uge bliver mere og mere dejlig. Det ene projekt tager det andet og der kommer flere og flere små kroge, bede, planter, espalier osv. til. Her knokles, men vi husker heldigvis også at nyde alt det dejlige, der sker i haven. Skønne lune morgener, fuglefløjt, summene insekter, kaglen fra hønsene, stille regn, smukke solnedgange, der farver horisonten orange og lyserød og meget mere....

Bagerst i haven (i urtehaven) har vi fået lavet en hønsegård med 6 hønsemadammer.... :)
De giver en dejlig stemning til haven. Vi har lavet et lille bed, hvor der vokser lidt
af hvert, bl.a, 2 klatreroser, Westerland og Boogie Woogie...


Bagerst, op mod det lave hegn (som iøvrigt er sat op i weekenden) har vi sat lidt
bærbuske. Ribs og tornefri Brombær. Højbedet skal fyldes med dejlige ærter.

Rosenbuen fik vi i weekenden af mine forældre. Nu står den her som portal ind til dyrene. 
På den en bue halvdel voksede en Ruben Montana Klematis. Den fik vi med i købet, så håber 
nu, den gider vokse videre i vores have trods lidt transport og plante-skader.

Et lille kig over mod vores uundværlige væksthus. I højbedet i forgrunden er der sået
pluksalat, radiser, ruccola og gulerødder. Den lille busk er en uægte Jasmin.



Det midterste bed i urtehaven er fyldt med stauder.



Vores gamle rødbrune havemøbler er nu malet sorte. Syntes de gør sig bedre op mod
alt det træ nu (manden min mangler lige at lave et kraftigere understel til bordet, derfor
er det endnu ikke malet)


De grimme blå havetønder skal med tiden ind og stå i skuret, som de står foran. Håber på at få en stor trætønde, som afløser :)


Nyeste bed og kig til urtehaven. Bodil tog jo vores store gamle syren. Nu står en af de store grene her og venter på at den klatrerose og klematis, der er plantet i bedet skal vokse op af den.

Rosen og Klematissen skal med tiden have en bue at vokse på. Over på det lille lave hegn, så det danner en portal ind i urtehaven.

Bedet ved værkstedsgavlen. Her vokser klematis, roser, liljer, digitalis, påskeklokke, hosta, solhat, høstanemone, forglemmigej, tulipaner og andet godt.

Udsigt til vores gårdsplads



Her mangler endnu at blive lavet en trappe op. Men det kommer nok en dag. Til højre ses det hvide/gule bed.

Det hvide/gule bed og kig til forsiden af væksthuset og træterrassen.



Så er vi på træterrassen. Her hygges!

Faldt over denne lille søde palle. Nu er den malet sort og mangler bare at få monteret hjul.







Ynglingsstolene! Billige plaststole fra Jem&Fix, men man sidder så skønt i dem og så er det jo også dejligt at de lige står, så man kan nyde eftermiddags-og aften solen... :)


Stenterrassen foran vores køkkenvinduer. Rionettet har vi lige sat op istedet for det hegn, der stod der og som altid væltede i div. storme. På rionettet skal der vokse efeu og en klatrerose...(ikke valgt og købt endnu)


Nyeste bed. Det skal fyldes med en klatrerose (Chinatown), en pæon, hosta og ellers Dahlia og div. sommerblomster...

Manden min har  kreeret denne rosenbue imellem vores to højbede foran træterrassen. På buen skal der vokse to Golden Apollo (købt i Rema, så nu må vi se hvor gro-villige de er) 

Højbedene foran træterrassen er fyldt med stauder i gyldne nuancer. Bedene blev lavet sidste år, så i år er første gang vi rigtig skal se om det fungerer... :)


Så er vi i forhaven. Eneste bed, da det er her ungerne leger.



Skal ha' købt en større krukke til at stå i det her hjørne af forhaven. Lige nu må den opstammede rose udfylde pladsen.

Pyyyhaaaa, sikke alle de billeder det blev til. Men det var vores have på Djursland i store træk.

/Rikke :)

2 kommentarer:

  1. Hvor er der ryddeligt og hyggeligt med mange forskellige rum og siddepladser. For to år siden fik jeg en vintønde i fødselsdagsgave- den er jeg rigtig glad for. Man skal bare huske at vinteropbevare den frostfrit.

    SvarSlet
  2. Tak Marie....vi flyttede ind for 3 år siden, så bedene er stadig forholdsvis nye. Mit håb med tiden er, at haven bliver sådan mere "cottage" agtig...altså lidt mere vild og hvor planterne vokser ind i hinanden.....men det tager jo laaaang tid, så lige nu ser her ret ryddeligt ud....elsker når der kommer vilde valmuer og blander sig, eller når digitalis og andre skønheder sår sig selv uforudsigelige steder. Uh, måske jeg skulle ønske mig en tønde, når jeg fylder år i juni.... :)

    SvarSlet